Krig

Hvorfor er der krig i naturens hjerte?
Hvorfor kæmper naturen med sig selv?
Hvorfor strides landet med havet?
Er der en hævnende kraft i naturen?
Ikke én kraft, men to?
Denne ondskab.
Hvor kommer den fra?
Hvordan blev den en del af verden?
Hvilket frø groede den fra?
Hvem gør dette mod os?
Hvem slår os ihjel?
Stjæler vores liv og lys.
Driller os med det vi kunne have oplevet.

Hjælper vores ulykke verden?
Findes mørket også i dig?
Har du oplevet denne nat?
Får det græsset til at gro eller solen til at skinne?
Kan du ikke glemme det?

Hver gang begynder du forfra.
Krig gør ikke mennesker bedre.
Den gør dem til hunde. Forgifter sjælen. Min kære hustru.
Der sker noget med ens indre på grund af alt blodet og snavset.
Jeg ville forblive den samme for dig.
Jeg vil være, som jeg var før.

Hvordan når vi den anden kyst?
Til de blå bakkedrag.
Kærlighed.
Hvor kommer den fra?
Hvem tændte flammen i os?
Ingen krig kan slukke den eller besejre den.

Jeg var en fange.
Du satte mig fri.

Vi var som en familie. Hvad var det , der gik galt?
Så galt at vi nu kæmper mod hinanden. Hvor vi hver især tager æren.
Hvad skete der med det gode i os?
Lod vi det slippe væk?
Eller smed vi det væk?
Hvorfor gør vi ikke en særlig indsats? Går efter æren?

Man ser på en døende fugl, og tror kun, man kan se smerten.
Men det er døden, man kan se. Døden der griner af én.
Et andet menneske ser den samme fugl, og føler storheden og æren.
Føler, der er noget der smiler til ham.
Hvor er gløden nu?
Alt er løgn . Alt hvad man høre og ser.
Der er så meget at komme af med. Du kan bare ikke lade være. Den ene efter den næste.
Du er i en kasse. En kasse der bevæger sig.
De vil ønske, at du var død. Eller en del af deres løgn.
Der er kun en ting at gøre. Finde noget der er ens eget.
Finde et holdepunkt.
Hvis ikke vi mødes i dette liv. Lad mig da føle afsavnet.
Blot et glimt fra dine øjne og mit liv er dit.
Hvor kendte vi hinanden fra? Hvem var det, som jeg boede sammen med? Gik ture med?
Broderen. Vennen. Mørke fra lyset. Had fra kærlighed.
Er det mon den samme hjerne? Det samme ansigt?
Min sjæl, lad mig blive en del af dig nu.
Se ud gennem mine øjne.
Se de ting du har skabt.
Alle de fantastiske ting.

James Jones – The thin red line