Rolighed – Kilder og betydninger

Ordet rolighed har mange betydninger

Som det fremgår af Ordbog over det danske Sprog, har ordet ROLIGHED mange betydninger, samt en egentlig etymologisk forklaring/grundstamme i ord som f.eks.: ro, rolig m.m.
Disse betydninger, fra Ordbog over det danske Sprog, beskrives også (- med kildes nævnelse) her nedenfor, i et forsøg på at tydeliggøre ordet/navnet: rolighed.
Her på denne side er det, med udgangspunkt i det etymologiske primært forekomsten, betydningen og konteksten, vedr. navnet/ordet/termen: rolighed,
der er i focus og jongleres med.
Og derfor er her også “betydnings-beskrivelser” med fra andre steder/kilder end ODS.
Som bestemt ikke alle er med lige så stor grundighed eller validitet som ODS.
Der er ikke gået i dybden med hensyn til til kildernes pålidelighed, men dog bestræbt på at de er seriøse, valide og objektive.
Hvis det på nogen måder har været muligt at angive en kilde er det gjort.
Den mest autoritære kilde er og bliver nok ODS, fra Det Danske Sprognævn, hvilket den også skal have kredit for,
samt almindelig “snusfornuft”.

Da her er ganske lange indførelser/artikler, er her en liste over de “betydnings-beskrivelser” der står her nedenfor:
Rolig 1
Rolig 2
Rolig 3, Ro
Rolighed som stednavn
Ro
Rolige
Roliggøre
Roligheds-forstyrre
Roligan
Rolighed – familie/slægtsnavn

———————————————-

Rolig 1. (nu næppe brugt) til rolig 1: det samme som i Ro 1; især om hvile, søvn. *Han gandske følesløs, og som i Dvale laae, | Man Roligheden selv ey meere rolig saae. Holb. Paars. 258. (raagerne) forføie sig (om aftenen) til Skovene, og sætte sig til Rolighed udi Træerne. Thurah.B.18. || (jf. under betingelse 3.2) i forbindelse med: slaa sig til rolighed, slaa sig til ro (se u. I. Ro 1.1). Thurah.B.34. vi faaer slaae os til Roelighed her i Nat. P.A.Heib.Sk.II. 121. || om tilstanden efter døden, i forbindelse – som komme til rolighed, dø. Græd saa sagtelig over en Død, thi han er kommen til Rolighed (Buhl: har fundet Hvile). Sir. 22.12. vAph.(1759). || (jf. rolig 1.2 samt u. I. Ro 1.2) kors blive i sin rolighed, om ting: forblive ugjort; blive stillet i bero. (et paafund, som) efter moednere Betænkning blev i sin Rolighed. LTid.1731.510.

2) til rolig 2.
2.1) (nu l. br.) til rolig 2.1: (det at være i en) tilstand, i hvilken smerter, sjælelig bevægelse (uro osv.) ikke (mere) findes, ikke (mere) gør en rastløs, plager en og ligende; ro (I.2); også: tryghed, beroligelse og lignende. Jeg sagde i min rolighed (1871: Tryghed): jeg skal ikke rokkes evindelig. Ps.30.7(Chr.VI). den smukke Jomfrue (har) Dag og Nat staaet mig for Øyene, saa at jeg ingen Roelighed har haft. Holb.Pern.II.4. *De svandt, de svandt, de glade Barndoms Dage, | Min Rolighed, min Fryd med dem svandt hen. Bagges.IV.28. Dette Svar kunde de . . Spørgende alt for længe siden faaet, til sin Rolighed, hos mig privat. Politievennen.1798/99.634. *i Hiemmet ene findes | Rolighedens stille Lyst. Oehl.L.I.240. Paa George Sands Sjæleliv har Saint-Simonismen . . havt en gavnlig Virkning. Den gav hende . . indre Rolighed. Brandes.VI.312. samvittigheds rolighed, se Samvittighed.
2.2) (nu l. br.) til rolig 2.2: sindsligevægt; beherskelse; det at være præget af ro, sindighed i bevægelser og væsen; ogs. m. (overgang til) bet.: sindighed; langsomhed; undertiden: god tid; ro og mag. Har ikke Apollo i Rolighed anseet, hvorledes Tyve have plyndret hans Tempel. Suhm.II.198. Han giver sig god Rolighed. VSO.II.395. Mandskabet søger med Roelighed at gienvinde den mueligen i Attaqven tabte Retning. MR.1835. 126. *Han gjøs et Øieblik, – | Men strax igjen sin Fatning, | Sin Rolighed han fik. Holst.I.149. Alle de vexlede Repliker vare blevne fremsagte med den langsomste, sjællandske Rolighed. Schand.TF.I.153. (taleren) maatte standse et Øjeblik for at tvinge sig til Rolighed. Pont.FL.(1892).312.
2.3) (til bet. 2.1-2; nu næppe br.) i forb. slaa (sj. stille. Robinson.I.74) sit sind til rolighed (vAph.(1759)) ell. (især) slaa sig til rolighed, slaa sig til ro (se u. I. Ro 2), ogs.: (søge at) genvinde sin sindsligevægt, beherske sig. Moth.R113. Holb.Bars.V.2. Skal vi slaae os til Rolighed, lade det gaae som det kan? OeconT.III.42. “Jeg tænkte, jeg var nær ved min Lykke; men nu falder alt Haab paa eengang.” – “Slaae sig til Roelighed, Hr. Eraste! Det vil intet sige.” Skuesp.III2.24.

3) (nu sjælden) til rolig 3: ro (I.3).
3.1) til rolig 3.1: d. s. s. I. Ro 3.1. du skal ingen Rolighed (1931: Ro) have iblandt disse Folk, og din Fodsaale skal ingen Hvile have. 5 Mos.28.65. nu vil jeg have Roelighed en Times Tid, kommer der Fremmede imidlertid, saa kand du sige, at jeg er falden i en Slummer. Holb.Bars.II.14. Efter Forløsningen maa en . . Kone holdes i største Rolighed. Buchw.JS.(1725).26. *han (dvs.: bjergets aand) er i sin Hu saa vred, | Fordi de bryde hans Rolighed. Oehl.SH. 52. *(jeg) bad om Rolighed | Til vel at overveie alle Grunde. PalM.I.209. hun (bad) ham at lade Annette i Rolighed for det Første. CBernh.NF.II.208. || den tilstand, at livet i et land osv. ikke forstyrres af krig, oprør olgn. Herren havde skaffet Israel Rolighed (1931: Ro) for alle deres Fjender. Jos.23.1. *Gud lade Rolighed og Fred | I Kongens Riger blive. Kingo.453. Rescr. . . om Militaires Bistand til Roligheds Haandhævelse. MR.1781.831. jeg vil (i Hamborg) erfare, hvorledes det staaer med Rolighed i Holland, thi i Belgien . . er jo Alt i Oprør. H.C.And.BC.II.131. ofte i forb. som den almindelige (Forordning 28/8 1795) eller offentlige rolighed (Stampe.I.69. Balle.Bib.I.147). også i forb. med ord som Orden, Sikkerhed: den almindelige Sikkerheds og Roeligheds Forstyrrelse. MR.1755.152. Stampe.II.307. Gensd’armeriet er . . bestemt til at understøtte Autoriteterne i Opretholdelsen af den offentlige Orden, Rolighed og Sikkerhed. MR. 1851.514.
3.2) til rolig 3.2: d. s. s. I. Ro 3.2; ogs. om (liv i) ægteskab. Luc.12.19(Chr. VI; se u. I. Ro 3.2). Noomi . . sagde til hende (dvs.: Ruth): min Datter, mon jeg ikke skulde søge Rolighed (1931 afvig.) for dig, at det maa gaae dig vel? Ruth. 3.1. især (jf. u. bet. 1 og 2.3) i forb. slaa sig til rolighed, trække sig tilbage (fra forretninger olgn.); ogs.: gifte sig (Moth. R113). vAph.(1759).
3.3) til rolig 3.3: d. s. s. I. Ro 3.4. Eftermiddagens Rolighed hvilede over Stedet. Winth.IX.121. *Duerne kurrer og kurrer, | en Tone fra Løvets Hvælv, | den dybe Rolighed selv. J.V.Jens. Aa.36.
3.4) til rolig 3.4: det samme som i Ro 3.3. De vises ord høres i rolighed(1871: Ro); mere end en regenteres skriig, iblant daarer. Præd.9.17(Chr.VI). Schweitsere . . gik om i Gangene (-i kirken) for at holde Rolighed. H.C.And.SS.VIII.82.

4)(nu kun i gaard-, villanavne som Rolighed (H.C.And.(1919).V.412f. Trap.4X. 255), Roligheden (Danmarks Post-Adressebog.1935.281; som navn paa beværtning: J.V.Jens. Di.337); sml. ogsa gadenavnet Rolighedsvej paa Frederiksberg (efter navnet paa en gaard); jf. I. Ro 4) om sted, hvor man hviler ud eller har sit hjem. jf.: Herre! staa op til din rolighed (1871: Hvile; 1931: dit Hvilested); du, og din magtes ark. Ps.132.8(Chr.VI).

5) (jf. I. Ro 5; nu næppe brugt) til rolig 4: hvad der glæder, fornøjer, adspreder; glæde; fornøjelse; adspredelse. Hvor længe skal dog Krigens bedragelige Røst giøre vores Roeligheder og søde Fornøielser forhadt? Caroline. (1773).15. Lægen.VII.283. rolig, adjektiv (tillægsord) [‘ro·li] adverbium (biord) -t ell. (især i talespr.) d. s. (Moth.R113. Basth.Tale.(1782). 49. Korch.LL.15) eller (kors) -en (Moth.R113. Holb.Bars.III.3. Clitau.PT.137. VSO.).
(glda. rowelig, rolic, sen. oldn. róligr; afl. af I. Ro; jf. rolige, Rolighed)
1) (jf. I. Ro 1) som (midlertidig) ikke er i bevægelse, virksomhed, aktivitet; som (midlertidig) er ubevægelig ell. forholder sig (holdes) i ro; i videre anv. (undertiden m. overgang til bet. 3): hvis bevægelser ell. aktivitet foregaar sagte, svagt og regelmæssigt, saa at det næsten ikke mærkes ell. i hvert fald ikke gør noget ubehageligt indtryk.
1.1) (jf. I. Ro 1.1) om levende væsen (legeme ell. legemsdel). Holb.Paars.258 (se u. Rolighed 1). Det er noget, du har drømt, kan du nok forstaa.Læg dig nu roligt ned og sov, saa gaar det nok altsammen over. Pont. FL.(1892).83. Mandsperson . . Holder under Gangen Armene roligt ned langs Siden, svinger ikke med dem som alm. under Gangen. PolitiE. 25/6 1923.4. patienten bør ligge fuldkommen rolig(t) paa ryggen dobbeltbrudt streg || (jf. bet. 3.2:) holde sig rolig, holde sig i ro (se u. I. Ro 1.1). Han . . fordrev Rygerne. Men de holdte sig ikke længe rolige. Kort Tid derefter giorde de Opstand igien. Mall.SgH.62. MO. Han havde i denne Tid saa ondt ved at holde sig rolig hjemme. Pont.FL.(1892).116.børn har vanskeligt ved at holde sig rolige længere tid ad gangen dobbeltbrudt streg || som adv. (ell. appos.) m. videre bet.: uden at røre paa sig, foretage sig noget i anl. af noget; undertiden m. overgang til bet. 2.1(-2). Børne-Kopperne (holder) ved at ødelegge iblant os, og vi see det roligen an. LTid.1754.340. (hun) bukkede sig ned og begyndte at samle (blomsterne) op igen. Hun havde ventet, at han vilde have hjulpet hende . . menhan stod ganske rolig og saa’ ned paa hende. JPJac.II.288. Jeg har optaget Dem i mit Hus, og jeg kan ikke roligt se paa, at De . . gør en Ulykke paa Dem selv – og paa andre. Pont.Muld.231.
1.2) (jf. I. Ro 1.2) om ting ell. forhold (betegnelser for bevægelse, aktivitet). saa drejede “Skibet” (dvs.: et i kirken ophængt skib) sig igen deroppe i sin Kæde . . Præsten stirrede paa Skibet, der atter var blevet roligt igen. Drachm.SF.223. Kompasset er roligt. Scheller.MarO. roligt Skib. smst. læg ikke mønten i (automatvægten), før den bevægelige skive er rolig dobbeltbrudt streg han holdt ikke bøssen helt rolig, da skuddet gik af dobbeltbrudt streg || om vand, strøm. *Og Søen blank og rolig staaer | Med Himlen i sin Favn. Ing. RSE.VI.93. rolig Sø. Sal.2XXII.967. den ellers rolige Elv (var) forvandlet til en rivende Vandflod. BerlTid. 26/6 1936.M.1.sp.5. om blod: *Jern (dvs.: et sværd)! . . | Giv ei det friske Blod Anledning til . . i et Øieblik at bruse med | Hvad roligt kunde flyde mange Aar. Oehl.I.268. billedl.: *O, Kjærlighed selv! | Du rolige Kilde for Kræfternes Elv! Grundtv.SS.IV.323. || om (anden) bevægelse, aktivitet: ganske sagte, svag ell. regelmæssig, jævn. man kunde høre (kvægets) rolige Drøvtyggen. Ing.PO. I.5. Flammen blussede roligt og klart iveiret. Bergs.PP.92. Lampen brændte roligt paa det tomme Bord. Bang.T.2. Vognene har hidtil rystet voldsomt under Kørselen. Men man har nu . . fundet paa at afdreje Hjulene paa en særlig Maade, der skulde give en roligere Kørsel. JernbaneT. 1/2 1935.8.sp.4. denne motor har en rolig gang dobbeltbrudt streg jf. bet. 2.2: trække Vejret roligt og dybt. VoreBørn.(1931).138.

2) (jf. I. Ro 2) m. h. t. tilstand, følelse af legemlig eller aandelig uforstyrrethed eller upaavirkethed.
2.1) fri for legemlige smerter, legemlig uro og ligende eller for sorger, bekymringer, anfægtelser, betænkeligheder; ubekymret; sorgløs; ofte i forb. være rolig, være ubekymret, sorgløs; være uden bange anelser, tvivl olgn. (om forb. med roligt hjerte, med rolig samvittighed se Hjerte sp.24165ff., Samvittighed). Forferdes, I, som ere saa rolige (1871: I Sorgløse). Es.32.11(Chr.VI). Rolig i sit sînd. Moth.R113. *(spurven) er rolig, dens Bryst ei Sorger beklemme. Oehl.L.I.190. Jeg kan være rolig ved saadanne Beskyldninger. MO. Jeg var flere Gange paa Dækket for at se efter, om alt var i Orden, da jeg ikke var rolig over det stærke Barometerfald.RibeAmt.1914.715. saa er jeg mere rolig, spec. (dagl., især jarg.) anv. som svar for at udtrykke (virkelig ell. foregiven) tilfredsstillelse, overlegenhed, ligegyldighed olgn. jeg sagde: “Hold Kæft!” hvortil han svarede: “Tak! saa er jeg mere rolig.” AHenriques.TG.153. || i forb. være rolig for, ikke (behøve at) nære bekymring, frygt for, betænkelighed ved ell. tvivl om. *Vers, hvo som skriver, for sig selv skal roelig være, | Men jeg maa drages her med Kulde, Vind og Vand. Falst.Ovid.3. hvis han bifaldt min Plan, saa turde jeg være saa temmelig rolig for mit Værks senere Skjæbne. Scharling.N.2. spec. (dagl.) i udtr. som det kan du være rolig for! det behøver du ikke at frygte, ell. (nu især) det kan du være forvisset om, stole paa. Oehl.XVII.213. Ubehagelig (efterretning)? Nei, nei! Det kan du være rolig for. Gylb.III.242. “Lad os nu se, du klarer Ærterne.” – “Du kan være rolig for, jeg gør, hvad jeg kan.” K. Munk.O.7. || (delvis til bet. 3.1) om tidsrum ell. (især) om tilstand som søvn og død. Monsieur kand da vel ikke sove roelig om Natten ved disse Tider (dvs.: ved terminstiderne)? Holb.11J.I.2. han . . døde roligen. LTid.1745.742. *Du slumrer | Den roligste Slummer: | Dødens. Oehl.L.I.87. *Jeg sover lige rolig | I Lyngen og paa Duun. Winth. HF.279. rolig Søvn. S&B. patienten har haft en rolig nat, en rolig eftermiddag dobbeltbrudt streg hun har ikke en rolig time, naar han er ude at køre i bil dobbeltbrudt streg en god rolig nat, se Nat 3. || som adv. andre leve saa rolig, som om de aldrig skulle døe. Basth. Tale.(1782).49. især i forb. m. kunne, turde: uden betænkeligheder; med god samvittighed; med sindsro. Den Profit, (møllen) bragte, kunde Q. ganske rolig overlade den tykke Møller K. Schand.BS.105. (skikken) maa være af gammel, ja – man kan roligt sige – ældgammel Oprindelse.KNyrop.TS.120. De kan roligt indrømme ham denne Kredit. Ludv.
2.2) som ikke paavirkes af forholdene; fattet; behersket; sindsligevægtig; uden nervøsitet; undertiden nærmende sig bet.: langsom; sindig. *Han hørte rolig . . og uforfærdet, | Hvor nær os trued Fiendens største Magt. Bagges. NblD.28. *Fredrik den Tredie rolig sad | midt i sin elskede Rede. Oehl.Bidr.I.403. *du er utaalmodig, | Og rolig veed du ei din Sorg at bære. PalM.U.409. denne Skare bredskuldrede Mænd, der trods alt, hvad der truede deres Fremtid, sad dér lige rolige og tillidsfulde – saa trygge i Bevidstheden om deres Sags og Kamps Retfærdighed. Pont.FL.(1892).35. de unge Mænd havde Roeres Haandled . . det var rolige store Svende. JVJens.RF.92. tage (noget) roligt, tage (noget) med ro (se u. I. Ro 2). Pol. 8/11 1908.7.sp.6. (delvis til bet. 2.1; især jarg.) i forb. (vær) bare rolig! tab ikke fatningen! ikke nervøs! Oversk.I. 144. Lad os frem for alt ikke forivre os! Bare rolig – dermed kommer man længst i Politiken! Pont.FL.(1892).31. Vær du bare rolig, det skal nok gaa. Korch.LL.17. “La’ vær’ med at staa og puste Røg lige ind i Ansigtet paa mig” . . “Bare rolig.” Brodersen.T.6. ganske rolig, ganske fattet, upaavirket af situationen; i videre anv.: uden videre; simpelt hen. Derpaa lukkede hun mig (dvs.: en forsmaaet frier) gandske rolig ud af Døren, som om Intet var forefaldet. PMøll.(1855).II.108. der . . staaer stærke Invectiver mod Heiberg selv i Brevet, som han for Resten ganske rolig har udeladt. Hauch.(Hjort.B.I.217). Telefondamen bryder ind med: “Provinsen kalder . . vil De bryde.” Saafremt man derefter ikke afbryder omgaaende, bliver Forbindelsen ganske roligt taget. Pol. 9/7 1936.9.sp.3. || om handling, optræden, udtryksmaade olgn., som vidner om ell. er præget af beherskelse, fatning. *Med roeligt Øie jeg har kundet Farer skue. NordBrun.Zar.69. Upartisk kunde denne Fremstilling vistnok ikke være; men Olai Petri’s Skildring er dog den roligste, jeg kjender. CPalM.O.314. Med roligt Overlæg fordybede hun sig igen i den lange Række Spørgsmaal, som i de sidste Uger havde optaget hendes Tanker Dag og Nat. Pont.DD.157. en Henvendelse til Myndighederne, holdt i en rolig og høflig Form. JacAnd.Er.II.99.

3) (jf. I. Ro 3) m. h. t. tilstand eller virksomhed, der ikke forstyrres af eller ikke er aarsag til ydre paavirkninger som larm, strid osv.
3.1) (sml. u. bet. 2.1; jf. I. Ro 3.1) fri for forstyrrelser som larm, støj, plagerier eller andre ubehageligheder fra sine medmenneskers side.
Rolig stund. Moth. R113. det er Søndag og her er saa velsignet stille og roligt herude. Hrz.X.4. jeg har tidt længtes efter det rolige Rom med dets Stilhed og Poesi. Brøchner.Br.83. han bor i en rolig bydel dobbeltbrudt streg || bog m. h. t. besiddelsesforhold olgn.: som ikke bestrides, angribes af andre. hand skulde nyde (stiftet) gandske roligen. Slange.ChrIV.841. de havde faaet Rettighed til at holde Skifter, og vare komne i rolig Besiddelse deraf. Stampe.I.116. være i rolig Besiddelse af noget. Bl&T. || uforstyrret af krig, kamp, opstande, uroligheder olgn.; fredelig. Jerusalem var beboet og var rolig (1931: havde Fred). Sach.7.7. Under Kong Eduardi korte Regiering levede disse Mennisker der roligen og i Fred. LTid.1747.259. Landet var vidt og bredt og roligt (Chr.VI: stille) og trygt (1931: der var Fred og Ro). 1Krøn.4.40. Der har jo fundet beklagelige Tumulter Sted ombord . . nu er der dog tilvejebragt rolige Forhold paa Skibet igen. JVJens.RF.169. efter at oprøret er nedkæmpet, gaar livet atter sin rolige gang dobbeltbrudt streg i forb. alt roligt i Schipka-passet! (efter den russiske generals telegrammer fra fronten i den tyrkiskrussiske krig 1877; jf. Arlaud.577) betegnelse for tilstand af stilhed efter kampens ophør; nu især (dagl., spøg.) brugt som udtr. for, at der (atter) er fred og ro, stilhed olgn. KLars.GV.(1920).106. Bønnelycke.Lt.256.
3.2) (jf. I. Ro 3.2) som forløber paa en stille, fredelig maade, ell. som forløber uden at vække opsigt, paa en lidet fremtrædende maade ell. uden at rumme større afvekslinger, sensationer; især om levevis, tilværelse. vi maae leve et roligt og stille Levnet i al Gudfrygtighed og Ærbarhed. 1Tim.2.2. Rummel af Hyre- og Herre-Carosser (dvs.: i byen Haag) uleiliger Ørene ikke meget, og Mængde af Liberie-Skarer stikke heller ikke de Nærværende i Øinene . . Alting gaaer . . stille og roligen til. LTid.1745. 461. (den engelske konge) lod dennem alle ynkeligen Massacrere, og det gandske uskyldigen, thi de levede gandske roeligen. Borrebye.TF.867. Pont.DD.278. Frøken K. bor nu i Huset hos velærværdige N. N. . . det er til hendes Bedste hun nu er kommen under roligere Forhold.JVJens. MD.55. det var en rolig fest dobbeltbrudt streg || merkurstav om marked(s-forhold). Børsen var i Dag meget rolig. Ludv. Markedet er roligt.smst.
3.3) (jf. I. Ro 3.4) om naturen: stille; især om vejrforhold: uden blæst, uvejr olgn. Det var roligt Vejr, men Damperens Fart skabte en stiv Træk. JVJens.MD.1. Roligt og smukt Sensommervejr. BerlTid. 17/9 1936.M. 30.sp.1. jf.: *Her under Nathimlens rolige Skygge | vil vi, o Frihed! dit Tempel opbygge. Winth.I.1.
3.4) (jf. I. Ro 3.3) om person(-s opførsel): som ikke forstyrrer andre ved støjen olgn.; stille, diskret (i optræden); ogs.: lidt tilbageholdende, lidet talende olgn. sidde rolig. Moth.S157. med en Haandbevægelse og et venligt Smil bad han dem ikke at lade sig forstyrre; hvorpaa han roligt tog Plads . . i det ene Hjørne af den i Forvejen tæt pakkede Stol (dvs.: kirkestol). Pont.Muld.293. Sig dem (dvs.: børnene), at de straks skal komme ind og være rolige. sa.DD.225. rolige naboer dobbeltbrudt streg en rolig lejer dobbeltbrudt streg jf.: en rolig (1871: Rolighedens) mand (1931: en Fredens Mand). 1Krøn.22.9(Chr.VI).
3.5) (jf. I. Ro 3.5) som gør et diskret og behageligt (syns- ell. høre)indtryk; især om farver, linier, mønstre olgn. Jo roligere et Gulvtæppe staar i Farven, des bedre. VortHj. IV2.65. Terrænet hæver sig i højtsvungne og dog saa blide og rolige Landskabslinier. Rosted.Hørsholm.(1935).3. 4) (udviklet af bet. 2; jf. I. Ro 5; nu ikke i rigsspr.) om person: som føler tilfredshed, glæde, velvære olgn.; tilfreds; glad; ogs. om tilstand: som er præget af ell. vidner om tilfredshed osv. “i Jylland, blandt gamle folk i Sydsjælland, Møn, Falster, Lolland.” HjælpeO.363. Feilb. hertil vistnok ogs.: *Naar fremmed Ven kom op i min Studere-Boelig, | Hand sagde: Herre Gud! hvor kand I leve roelig! | I kand jo sidde her med Fryyd paa beste Viis, | I har jo daglig her et Jordisk Paradiis! AlbThura.Leirsk. 18. *Nys fyldte skjøn Sired det attende Aar, | Var roelig i Vinter og munter i Vaar. Thaar.HG.3.
(Kilde: ODS)

Rolige, verbum (udsagnsord) [‘ro·li (‘blødt g’)] -ede. (afledt af rolig; sammenligenlig med tysk ruhigen; nu kun dialekt) gøre rolig; berolige. Moth.R113. || til rolig 1(2): det roliger paa vandet. OrdbS.(Langeland). || til rolig 2; dels med person-obj.: der er . . ingen Ting, som kan rolige Folket, uden Lovenes Holdelse. OeconT.VI.9. Vilhelm . . bød Oprørerne alt sit Guld, alle sine Vaaben . . for at rolige dem. Mall.SgH.213. de enedes om at synge flere (salmer). Dette førte til, at Folk roligedes. RasmHans.M.II. 17. refl.: Jeg er ikke en vanvittig, at jeg i de vigtigste Ting skulle rolige mig med Gisninger eller andres myndige Meeninger. OGuldb.Br.159. Det roligede saa rart paa dem! OrdbS.(Fyn). dels m. tings-obj.: (man bør) spidse Agtsomheden og rolige Eftertanken. Sporon.Breve.II.129. || til rolig 4: glæde; tilfredsstille. *De hvinende Skrig | Ved Kæmpernes Liig, | De kun rolige mig (dvs.: valkyrien). Ew.(1914). III.36. *den Lyst, | Som tryller og roliger eene vort Bryst. Bagges.IV.230.
Kilde: ODS)

Rolig-gøre, verbum (udsagnsord). vbs. -else (nu sj., kun hos sprogrensere) gøre rolig; berolige; især til rolig 2: Falst.Ovid.108. Ved dette uhyklede Vidnesbyrd haaber jeg . . at roeliggiøre mange bekymrede Gemytter.
Tode. ST.II.68. det beste Middel til at roeliggiøre os mod Dødens Forskrækkelser. Basth.AaT.163. Til Roliggørelse for dem, der kunde ræddes for at lade os som et lille Folk gaa for i et sligt Rensningsarbejde.
Da. Idræts-Blad.1899.86.sp.2. part. roliggørende anv. som adj.: en særdeles kiølende, roeliggiørende Ret, som aldeles ikke betynger Maven eller forstyrrer Søvnen. Tode.ST.II.62. Hvor . . trøstefuld, hvor roeliggiørende er denne Tanke for de Dødelige. Basth.Tale.(1795).9.
(Kilde: ODS)

Roligheds-forstyrrer:en. (til Rolighed 3.1); nu I. br.) fredsforstyrrer.
Davids. KK.362. Drachm.KK.175
(Kilde: ODS)

Roligan : En roligan er en fodboldfan som, i modsætning til en hooligan, ønsker at fodbold skal handle om spillet og hyggen, og ikke ende i vold.
Der findes mere end 26000 henvisninger på nettet på navnet roligan.
Det er flere steder muligt at købe roligan-udstyr.
Der findes f.eks. også en officiel hjemmeside der hedder: www.roligan.dk

Rolighed (- familie/slægtsnavn) :

“Rolighed
Fra 1357
Rolighed er synonymt for kærlighed,
medfølelse og retfærdighed. Hvem end
der bærer dette navn, er af nobel og
modig afstamning. Roligheder
inspirerer folk.”

“Rolighed
Fra 1398
Rolighed er synonymt for intelligens,
renhed og mod. Hvem end der bærer
dette navn, kommer fra en gammel og
anset række af forfædre.
Roligheder er kendt for deres visdom”.

(Kilde: https://da.nametests.com/test/result/rolighed/–_181326848)
Denne her kilde er i værste fald en myteskabende kilde, man absolut bør tage med en gran salt,
og stor portion humor,
idet den giver flere bud på betydning.
Hvis linket virker, så prøv at tryk på det. Betydningen kan nemt have forandret sig.
Men sikke en afpudsning, af ens potens, den kan give, ud i ædle følelser, hvis man hedder Rolighed.