Hurra for biblioteker, vidensuniverset og bibliotekarer

OM GUD OG EFTERLIVET 

“Vi er i samme situation som et lille barn, der træder ind i et kæmpestort bibliotek fyldt med bøger på mange forskellige sprog.
Barnet ved, at der må være nogen, som har skrevet disse bøger.
Det ved ikke hvordan. Barnet har vage anelser om en mystisk orden, som bøgerne er arrangeret i, men ved ikke hvad den består i. Det forekommer mig, at det er den holdning, selv det mest intelligente menneske har til Gud”.

– Albert Einstein

Der er “Noget af Gud”, i og ved ethvert menneske

Gott sei vor dir, um dir den rechten weg zu zeigen,
Gott sei neben dir, um dich in die Arme zu schleissen, um dich zu schützen gegen Gefahren.
Gott sei hinter dir, um dich aufzufangen, wenn du fällst.
Gott sei in dir, um dich zu trösten, wenn du traurig bist.
Gott sei um dich herum. um dich zu verteidigen, wenn andre über dich herfallen.
Gott sie über dir, um dich zu segnen.
So segne dich Gott, heute und allezeit.

Wünchen mit Gottes Segen auf dem weider weg,
von ein deutche kirche wenn man es weider verlassen.

Den naturvidenskabelige metode

Naturvidenskabelig metode, udført i praksis,
indeholder en række trin:
Observationer og opdagelser leder til videnskabelige spørgsmål,
der opstilles i form af hypoteser,
der kan lede til falsificerbare tests,
der efterprøves af observation og eventuelt detektion,
der igen leder til nye spørgsmål.
Der så igen opstilles i form af hypoteser,
der kan lede til falsificerbare tests,
der efterprøves af observation og eventuelt detektion,
der igen leder til nye spørgsmål.
Osv.

Freden bliver kun til i næstekærlighedens jordbund

Det eneste krig efterlader er minder om det fortabte,
og hvordan soldater gik i døden sammen
– ligegyldig hvilken side de var på.

Sejrens hædr, belyser de besejredes brister.
Den fortæller verden om de andres fejl,
men glemmer sine egne misgerninger.

Alessandro Pepe, My Honor Was Loyalty

Magdalene

Though I know the night has fallen and the sun’s sailed out to sea
I will wait here for the band to play the trumpet voluntary
And with one foot on the seashore and the other in the sand
I will stand here plaiting daisies whilst you play the piano-grand
Caprice, your bugle blew away the cobwebs from my ears
And for once I stood quite naked. unashamed, I wept the tears
Which I tried to hide inside myself from me, I mean from you
But the shame I found too painful and the pain it only grew

Magdalene, my regal zonophone

Procol Harum
Shine On Brigthly (1968) (- Hør hele pladen!)

Youtube: http://www.lyrics007.com/Procol%20Harum%20Lyrics/Magdalene%20Lyrics.html

In Held Twas In I “Glimpses of Nirvana”

In the darkness of the night, only occasionally relieved by glimpses of nirvana as seen through other people’s windows, wallowing in a morass of self-despair made only more painful by the knowledge that all I am is of my own making. When everything around me, even the kitchen ceiling, has collapsed and crumbled without warning. And I am left, standing in the eye of a well looking up and wondering why and wherefore.
At a time like this, which exists maybe only for me, but is nonetheless real, if I could communicate, and in the telling and the bearing of my soul anything is gained, even though the words which I use are pretentious and make you cringe with embarrassment, let me remind you of the pilgrim who asked for an audience with the Dalai Lama.
He was told he must first spend five years (in) contemplation. After the five years, he was ushered into the Dalai Lama’s presence, who said, “Well, my son, what do you wish to know?”
So the pilgrim said, “I wish to know the meaning of life, father.”
And so the Dalai Lama smiled and said, “Well my son, life is like a beanstalk, isn’t it?”

Held close by that which some despise
Which some call fate, and others lies
And somewhat small for one so tall
A doubting Thomas? Who would be?
It’s written plain for all to see
For one who I am with no more
It’s hard at times, it’s awful wrong

They say that Jesus healed the sick and helped the poor
And those unsure believed his eyes – a strange disguise
Still write it down, it might be read
Nothing’s better left unsaid
Only sometimes, still no doubt
It’s hard to say, it all works out

“‘Twas Tea-Time at the Circus”

‘Twas tea-time at the circus
King Jimmy, he was there
Through hoops he skipped, highwires he tripped
And all the while the glare
Of the aching, baking spotlight
Beat down upon his cloak
And though the crowd clapped furiously
They could not see the joke

‘Twas tea-time at the circus
Though some might not agree
As jugglers danced and horses pranced
And clowns clowned endlessly
From trunk to tail, the elephants
Quite silent, never spoke
And though the crowd clapped desperately
They could not see the joke

“The Autumn of My Madness”

In the autumn of my madness
When my hair is turning grey
For the milk has finally curdled
And I’ve nothing left to say
When all my thoughts are spoken
(Save my last departing verse)
Bring all my friends unto me
And I’ll strangle them with words

In the autumn of my madness
Which in coming won’t be long
For the nights are now much darker
And the daylight’s not so strong
And the things which I believed in
Are no longer quite enough
For the knowing is much harder
And the going’s getting rough

“Look to Your Soul”

I know if I’d been wiser
This would never have occurred
But I wallowed in my blindness
So it’s plain that I deserve
For the sin of self-indulgence
When the truth was read quite clear
I must spend my life amongst the dead
Who spend their lives in fear
Of a death that they’re not sure of
Of a life they can’t control
It’s all so simple really,
If you just look to your soul

Some say that I’m a wise man
Some think that I’m a fool
It doesn’t matter either way
I’ll be a wise man soon
For the lesson lies in learning
And by teaching, I’ll be taught
For there’s nothing hidden anywhere
It’s all there to be sought
And so if you know anything
Look closely at the time
For others who remain untrue
And won’t commit that crime, yeah…

It’s all so simple, really,
If you’ll just look to your soul

“Grande Finale”

THE END!

Procol Harum
Shine On Brightly, (1968)
In Held Twas In I
“Glimpses of Nirvana”

Den hvide fugls slot

Den hvide fugls slot er usynligt og uopnåeligt;
for den der søger det har allerede fundet det.
Hvordan man vi se det hus vi lever i?
Ved et vindue vil man se et træ, en flod, et landskab.
Indvendigt vil kun murene, gulvet og loftet være synlige.
Men ikke slottet.
Den hvide fugls slot er i os selv.

Kate

Cosey (1982), Tegneserie i farver.
Sammen med Kate – en amerikansk ambassadørdatter – drager Jonathan ud i Nordindiens bjerge for at søge efter det sagnomspundne “Den hvide fugls Slot”

Angelus Novus

Der findes et billede af Klee, der hedder Angelus Novus

Det forestiller en engel, der ser ud, som om den er i færd med at fjerne sig fra noget, som den betragter.
Dens øjne er opspærrede, den mund er åben, og dens vinger er udbredt. Historiens engel må se således ud.

Den har sit ansigt vendt mod fortiden.
Hvor en kæde af hændelser fremtræder for vore øjne, der ser den kun én
katastrofe, der uafladeligt hober ruin på ruin og styrter dem for den fødder.
Den vil gerne blive, vække de døde og sammenføje det adskilte.
Men fra Paradis blæser en storm, der har tag i den vinger og så stærk, at englen ikke kan folde dem sammen.
Denne storm driver den ubønhørligt ind i fremtiden, som den vender ryggen, mens ruinerne vokser op i himlen.
Hvad vi kalder fremskridt, er denne storm.

Walter Benjamin

Den hvide ravn

De hvide skyer varsler vinter, og endelig ser man de hvide farver løsner sig fra himlen og synke mod jorden…
En hvid ravn har sat sig til at vente ved siden af… Det er et held, men det er også en del af spillet, den vil kunne få et ønske opfyldt..
Den tøver. Den har ret til ét ønske, ikke to… Lad os se… Den havde allerede tænkt over det! Den vil gerne have et hav, et uendeligt ocean, uden bølger, men med masser af blæst, så den kan sejle altid uden fare…
Den tøver igen… et ønske, ikke to, det gælder om ikke at fejle… men måske… Den havde også drømt om en øde ø, fuld af folk, der uophørligt udskiftes, men som den samtidig kender godt… og øen skulle være langt borte, ja – langt borte, men samtidig ganske nær, så den tit kunne tage derhen.
Nej! Nej! Det var ikke hvad den ønsker… Den har brug for guld og sølv, masser af rigdom, så den kan købe ting og aldrig mere have lyst til noget… Nej! Nej! Nej!
Det er heller ikke det! Det skal være noget mere – nej, noget mindre fornuftigt… som for eksempel at vokse, ja – vokse og samtidig blive ved med at være lille, eller måske blive ældre og dog stadig bevare den samme alder, eller ligefrem besøge alverdens lande uden at skulle forlade sin landsby. Ja, eller måske, når man nu kan vælge: Løbe uden nogensinde at blive træt, forstå uden først at lytte, se uden selv at blive set, tale uden at sige noget, nej, det er gjort, men spytte på andres grav, det kræver mod, eller række næse ad dem, det skal der også mod til … men nej!
Dér er det!
Så simpelt, tænk, at man ikke tænkte på det …
et ønske,
ét eneste … at vide hvad man vil.

Egoteknoid

Egoteknoid = Sammenstilling/sammenskrivning af egoistiske og idé-odiske teknokrater og tecnofreaks
– der har en ego-elitær destruktiv og samfunds-ødelæggende holdning.
Findes typisk blandt over + middelklassefolk, politikere, økonomer og folk med al for stor tiltro til vækstfilosfi og individualitetens universialitet.

Stod som notits på et stykke papir der lå i en bog.

Man skal starte inde i sig selv … / Der er altid et håb

At fjerne negative årsager (karma), sociale + andre baggrunde, og erstatte dem med “friheder/frihed”
– kræver en “erstatningsvare”/ noget der kan stilles – bedre – i stedet.’

Tilstedeværelse / Nuet og evigt / Fravær af begær / Fravær af had / Tilgivelse / Næstekærlighed
og det at være et tvivlende, famlende og søgende menneske.

Samt måske forståelsen af barmhjertighed fremfor firkantet retfærdighed.

Tilegnet:

De skælvende fjelde
Lysets mystik
Vindens berøring
og
Vandets glæde mens det falder.