Den naturvidenskabelige metode

Naturvidenskabelig metode, udført i praksis,
indeholder en række trin:
Observationer og opdagelser leder til videnskabelige spørgsmål,
der opstilles i form af hypoteser,
der kan lede til falsificerbare tests,
der efterprøves af observation og eventuelt detektion,
der igen leder til nye spørgsmål.
Der så igen opstilles i form af hypoteser,
der kan lede til falsificerbare tests,
der efterprøves af observation og eventuelt detektion,
der igen leder til nye spørgsmål.
Osv.

The War Racket

Ooo you’re slick – you investors in hate
You Saddams and you Bushes You Bin Ladens and snakes
You billionaire bullies You’re a globalized curse
You put war on the masses while you clean out the purse
And that’s how it’s done War after war
You old feudal parasites just sacrifice the poor
Got the cutting edge weapons but your scam’s still the same
as it’s been since the Romans: It’s the patriot game
It’s the war racket It’s the war racket
You twisters of language – Creeps of disguise
Your disinformation – Worms in your eyes
You Halloween robbers You privileged thieves
You profit on war: there’s less money in peace
That’s how it’s done time after time
Country after country and crime after crime
You pretend it’s religion and there’s no one to blame for
the dead and impoverished in the patriot
in the War Racket
We got the worlds greatest power and you team up with thugs
Make a fortune on weapon, destruction and drugs
But your Flags & boots & uniforms start to all look the same
when both sides are playing the patriot game.
It’s the War Racket
That’s how it’s done and you’ve got our sons
in the crosshairs of horror at the end of a gun
But your flags & boots & uniforms all turn to shame
when both sides are playing the patriot game
And war is never, never holy
It’s just a greedy men’s dream
And you 2-faced crusaders – Both sides are obscene.
War is NOT made by God: it IS made by men who
misdirect our attention while you thieves do your thing
And that’s how it’s done
About every 30 years
The rich fill their coffers
The poor fill with tears
The young fill the coffins
The old hang a wreath
The politicians get photographed with their names underneath.
It’s the patriot game It’s the war racket

Buffy Sainte-Marie

Küsst die faschisten wo ihr sie trefft / Hvornår er fascisme farlig? …. Hver gang

Rosen auf den Weg gestreut

Ihr müßt sie lieb und nett behandeln,
erschreckt sie nicht – sie sind so zart!
Ihr müßt sie Palmen sie umwandeln,
getreulich ihrer Eigenart!
Pfeift eierm Hunde, wenn er sie ankläfft:
küßt die Faschisten, wo ihr sie trefft!

Wenn sie in ihren Sälen hetzen,
sagt, »Ja und Amen – aber gern!
Hier habt ihr mich – schlagt mich in Fetzen!«
Und prügeln sie, so lobt den Herrn.
Denn Prügeln ist doch ihr Geschäft!
Küßt die Faschisten, wo ihr sie trefft!

Und schießen sie: du lieber Himmel,
schätzt ihr das Leben so hoch ein?
Das ist ein Pazifisten-Fimmel!
Wer möchte nicht gern Opfer sein?
Und spürt ihr auch in euerm Bauch
den Hitlerdolch, tief, bis zum Heft:
Küßt die Faschisten, wo ihr sie trefft!

Kurt Tuscholsky

Her om Kurt Tucholsky i Den store danske.dk

 

3D= Det da dødt

Væn dig til den overbevisning, at døden ikke angår os.
Thi alt godt og ondt beror på sansning, og døden er sansningens ophør.
Rigtig forståelse af, at døden ikke angår os, bibringer derfor livet nydelse trods dets korthed;
tiden udstrækkes ikke uendeligt, men vi befries for længsel efter udødelighed.
Der er intet afskrækkende i livet for den, der ret forstå.
Derfor er det meningsløst, hvis man forsvarer dødsfrygten med at sige, at ganske vist volder døden ingen smerte, når den kommer, men at tanken på dens komme er smertelig. For det der ikke volder smerte, når det kommer, volder kun smerte, når man tænker på det. Døden, den frygtligste ulykke angår således ikke os; thi når vi er, er døden ikke, og når døden kommer, vil vi ikke være. Alstå angår den hverken levende eller døde: for de levende er den ikke, de døde er selv ikke mere.

Epikur

P.H.

1
Gribe efter blanke ting
vil hvert et grådigt lille barn
Binde andre med en ring
gør man som helbefar’n
Tænk, hvor har man stået tit
og delt et vindu’s paradis
Helle, helle, det er mit!
Og livet går på samme vis
Man binder os på mund og hånd
med vanens tusind stramme bånd
og det er besværligt at flagre sig fri
Vi leger skjul hos en som ved
at skærme os mod ensomhed
med søde kontrakter vi luller os i
Kunne vi forbyde de tre ord: jeg lover dig
var vi vist i kærlighed på mere ærlig vej
De ord vi svor med hånd og mund
de gælder kun den korte stund
til glæden er borte og alting forbi

2
Kærlighed og ægteskab
hva’ kommer de hinanden ved ?
Kedsomhedens tomme gab
til kæben går af led
Elskov er den vilde blomst
i gartner hænder går den ud
Skærmet får den sin bekomst
men blomstrer hedt i storm og slud
Man binder os på mund og hånd,
med vanens tusind stramme bånd,
men ingen kan ejes. Vi flagrer os fri
I alle kærtegn er en flugt,
de røde sansers vilde flugt
fra pligternes travle fortrampede sti
Du må ikke eje mig, jeg ejer ikke dig
Alle mine kys er ikke ja og ikke nej
De ord vi svor med hånd og mund
de gælder kun den svimle stund
det netop er kysset fra dig jeg ka’ li’

3
Sel’ når skib på skib går ned
og land på land bliver slettet ud
handler man af ærlighed
og ber til hver sin gud.
Fredstraktat og venskabspagt
det er papir, der koster blod.
Svaghed væbner sig mod magt
i angstens desperate mod.
Det gælder kærlighed og krig
at alle løfter kun er svig,
og ingen kan stole på menn’skenes ord.
Hva’ hjalp de håndslag som I gav
den der står ved mandens grav?
Et menn’ske er nul mod den hellige jord.
Angst for vore fjender? Ja, men mere angst for den
stormagt som vil hjælpe os og kalder sig vor ven.
Det gælder alle tiders krig,
at alle løfter kun er svig
og ingen kan stole på staternes ord.

4
Møde hvad der venter os
og ingen ve’ hvordan det går
Bære skæbnen uden trods
hvad der så forestår
Glad ved hver en venlighed
men uden tro, at det bli’r ved
Søge fred, idet vi ved,
at vi har ingen krav på fred
Man binder os på mund og hånd
Men man ka’ ikke binde ånd
og ingen er fangne, når tanken er fri
Vi har en indre fæstning her
som styrkes i sit eget værd
når bare vi kæmper for det, vi ka’ li’
Den som holder sjælen rank, kan aldrig blive træl
Ingen kan regere det, som vi bestemmer sel’
Det lover vi med hånd og mund
i mørket før en morgenstund
at drømmen om frihed bli’r aldrig forbi.

Visen, der har melodi af Kai Normann Andersen, indgik i revykommedien “Dyveke” 31. maj 1940.

Tredje vers er for nylig genfundet, efter at det i 1940 blev fjernet af censuren.
Det er muligt, at PH bevidst har skrevet det, således at der kunne være noget for censuren at slette, hvilket måske ville gøre det lettere for resten af visen at slippe igennem.
I hvert fald gjorde PH intet for at genindsætte det efter besættelsen.

Kilde:
www.fred.dk

Casework – rettidig omhu

Da Napoleon var flygtet fra Elba, meddelte ”Moniteur” sine læsere denne begivenhed i en artikel med overskriften ” Den vilde har forladt sin hule”.
Derefter meddeltes Napoleons rejse gennem Frankrig med en dags mellemrum bladets læsere sålunde:

”Den korsikanske ulv er landet i bugten ved St. Juan”.

”Tigeren er kommet til Gast”.

”Kæltringen har overnattet i Grenoble”.

”Tyrannen er ankommet til Lyon”.

”Ursurpatoren står 50 mil fra Paris”.

”Bonaparte trænger frem med stor hastighed, men vil aldrig sætte sine ben indenfor Paris’ mure”.

”Napoleon vil i morgen være foran vore porte”.

”Kejseren er ankommet til Fontainebleau”.

”Hans majestæt er i går ankommet til Paris, omgivet af sine tro undersåtter”.

– og således vandt også ”casework” ved nærmere bekendtskab!

Brøcker: Avisen, København 1947.