Hurra for biblioteker, vidensuniverset og bibliotekarer

OM GUD OG EFTERLIVET 

“Vi er i samme situation som et lille barn, der træder ind i et kæmpestort bibliotek fyldt med bøger på mange forskellige sprog.
Barnet ved, at der må være nogen, som har skrevet disse bøger.
Det ved ikke hvordan. Barnet har vage anelser om en mystisk orden, som bøgerne er arrangeret i, men ved ikke hvad den består i. Det forekommer mig, at det er den holdning, selv det mest intelligente menneske har til Gud”.

– Albert Einstein

Annotationer

Hofstadters lov:
“Det tager altid længere end du tror,
også selv om du tager Hofstadters lov i betragtning.”

Lao Tze:
“At elske dybt og inderligt – giver stor styrke
At blive elsket – giver stor magt”

Albert Camus: “Ingen tænker på, at visse mennesker bruger enorm energi, bare på at være normale…..”

Lenin: “Etic is the aestetic of the future”

Lola Baidel: “Jeg KAN godt undvære dig; men jeg vil helst ikke.”

L. A.: “Their relationship were off again – on again always switching.”

L. Anderson: “They say that Heaven is like TV”

Burroughs: “Language is a Virus”

Arthur Rimbaud: “Je est un autre”

Ashleigh Brilliant: “Sålænge jeg har dig, kan jeg klare alle de problemer, som du uvægerligt giver.”

“Jeg er på grund af uforudsete omstændigheder herre over min skæbne.”

Antoine de Saint-Exupery: ” Kun med hjertet kan man se rigtigt; det væsentlige er usynligt for øjet.”

Schnatterly: “Hvis noget ikke kan gå galt, vil det gå galt.”

Woody Allen: “Sand Væren, ræsonnerede Needleman, kunne kun opnås i weekenden, og selv da var det nødvendigt at låne en bil.”

“Gud er tavs – hvis vi nu bare kunne få Mennesket til at holde kæft”

UK: ” En mere vidtrækkende konsekvens af den amputerede kommunikation – (og medieilluderende virkelighed) er, at kontaktetableringen i sig selv bliver manifesteringer af sociale net og at fællesskab og reel kommunikation bliver en illusion.”

Lyotard: ” Man skriver mod sproget, men nødvendigvis også med det.
At sige det, sproget allerede kan sige, er ikke at skrive. Man vil sige det, sproget ikke kan sige. Man voldtager det, man forfører det, man indfører et idiom, som det ikke har kendt. Når selve ønsket om, at sproget skal kunne sige andet end det, som det allerede kan sige, forsvinder, når sproget føles uigennemtrængeligt og dødt, og enhver skrift er forgæves, hedder det Nysprog.”

Bundet ><=>Fri

At se det vi aldrig har set,
at være det vi aldrig har været,
at kaste sommerfuglepubben og flyve,
forlade Jorden, kysse himlen,
at blive genfødt, blive en anden:
Er dette en drøm, eller er det virkeligt?

Kan vor fremtid blive skarpt adskilt
fra det liv hvortil vi er født?
Er hver enkelt af os en fri skabning…
eller fanget ved fødslen af vor skæbne?

Vi må ynke dem der tror det sidste.
Uden frihed er intet af betydning.

Sørgesangene.

Morse alfabetet – Der er ingen tegnede billeder – som ikke er billeder af ordet

A . _ _
B _ …
C _ ._. ( CH _ _ _ _ )
D ..
E . ( É ..
.. )
F .. _ .
G _ _ .
H ….
I ..
J . _ _ _
K _ . _
L . _ ..
M _ _
N _ .
O _ _ _
P . _ _ .
Q _ _ . _
R . _ .
S …
T _
U .. _
V … _
W . _ _
X _ .. _
Y _ . _ _
Z _ _ ..
Æ . _ . _
Ø _ _ _ .
Å . _ _ . _

1 . _ _ _ _
2 .. _ _ _
3 … _ _
4 …. _
5 ….. _
6 _ …..
7 _ _ …
8 _ _ _ ..
9 _ _ _ _ .
0 _ _ _ _ _

Punktum ……
Komma . _ . _ . _
_ _ _ …
? .. _ _ ..
– _ …. _
/ _ .. _ .
( ) _ . _ _ . _
! _ _ .. _ _

Den hvide ravn

De hvide skyer varsler vinter, og endelig ser man de hvide farver løsner sig fra himlen og synke mod jorden…
En hvid ravn har sat sig til at vente ved siden af… Det er et held, men det er også en del af spillet, den vil kunne få et ønske opfyldt..
Den tøver. Den har ret til ét ønske, ikke to… Lad os se… Den havde allerede tænkt over det! Den vil gerne have et hav, et uendeligt ocean, uden bølger, men med masser af blæst, så den kan sejle altid uden fare…
Den tøver igen… et ønske, ikke to, det gælder om ikke at fejle… men måske… Den havde også drømt om en øde ø, fuld af folk, der uophørligt udskiftes, men som den samtidig kender godt… og øen skulle være langt borte, ja – langt borte, men samtidig ganske nær, så den tit kunne tage derhen.
Nej! Nej! Det var ikke hvad den ønsker… Den har brug for guld og sølv, masser af rigdom, så den kan købe ting og aldrig mere have lyst til noget… Nej! Nej! Nej!
Det er heller ikke det! Det skal være noget mere – nej, noget mindre fornuftigt… som for eksempel at vokse, ja – vokse og samtidig blive ved med at være lille, eller måske blive ældre og dog stadig bevare den samme alder, eller ligefrem besøge alverdens lande uden at skulle forlade sin landsby. Ja, eller måske, når man nu kan vælge: Løbe uden nogensinde at blive træt, forstå uden først at lytte, se uden selv at blive set, tale uden at sige noget, nej, det er gjort, men spytte på andres grav, det kræver mod, eller række næse ad dem, det skal der også mod til … men nej!
Dér er det!
Så simpelt, tænk, at man ikke tænkte på det …
et ønske,
ét eneste … at vide hvad man vil.

Egoteknoid

Egoteknoid = Sammenstilling/sammenskrivning af egoistiske og idé-odiske teknokrater og tecnofreaks
– der har en ego-elitær destruktiv og samfunds-ødelæggende holdning.
Findes typisk blandt over + middelklassefolk, politikere, økonomer og folk med al for stor tiltro til vækstfilosfi og individualitetens universialitet.

Stod som notits på et stykke papir der lå i en bog.

Casework – rettidig omhu

Da Napoleon var flygtet fra Elba, meddelte ”Moniteur” sine læsere denne begivenhed i en artikel med overskriften ” Den vilde har forladt sin hule”.
Derefter meddeltes Napoleons rejse gennem Frankrig med en dags mellemrum bladets læsere sålunde:

”Den korsikanske ulv er landet i bugten ved St. Juan”.

”Tigeren er kommet til Gast”.

”Kæltringen har overnattet i Grenoble”.

”Tyrannen er ankommet til Lyon”.

”Ursurpatoren står 50 mil fra Paris”.

”Bonaparte trænger frem med stor hastighed, men vil aldrig sætte sine ben indenfor Paris’ mure”.

”Napoleon vil i morgen være foran vore porte”.

”Kejseren er ankommet til Fontainebleau”.

”Hans majestæt er i går ankommet til Paris, omgivet af sine tro undersåtter”.

– og således vandt også ”casework” ved nærmere bekendtskab!

Brøcker: Avisen, København 1947.

Revolutionen

Nogle af jer taler om revolutionen.
I har lagt jeres strategi og krigsplan.
Det gør mig ondt. Men hvem af jer
er sande krigere?
Ikke at knuse, men at skærme,
ikke at jævne med jorden, men at opbygge,
ikke at øve vold, men mildhed,
ikke at fordømme, men at forstå,
ikke at opgive, men at hjælpe hverandre,
ikke at foragte, men at værdsætte,
ikke at hævne, men at tilgive,
ikke at ødelægge, men at skabe,
ikke at kræve, men at yde,
ikke at tage, men at skænke,
ikke at overhøre, men at bønhøre,
ikke at være smålig, men storsindet,
ikke at hade, men at elske er revolutionen.

John Engelbrecht