Hurra for biblioteker, vidensuniverset og bibliotekarer

OM GUD OG EFTERLIVET 

“Vi er i samme situation som et lille barn, der træder ind i et kæmpestort bibliotek fyldt med bøger på mange forskellige sprog.
Barnet ved, at der må være nogen, som har skrevet disse bøger.
Det ved ikke hvordan. Barnet har vage anelser om en mystisk orden, som bøgerne er arrangeret i, men ved ikke hvad den består i. Det forekommer mig, at det er den holdning, selv det mest intelligente menneske har til Gud”.

– Albert Einstein

Den naturvidenskabelige metode

Naturvidenskabelig metode, udført i praksis,
indeholder en række trin:
Observationer og opdagelser leder til videnskabelige spørgsmål,
der opstilles i form af hypoteser,
der kan lede til falsificerbare tests,
der efterprøves af observation og eventuelt detektion,
der igen leder til nye spørgsmål.
Der så igen opstilles i form af hypoteser,
der kan lede til falsificerbare tests,
der efterprøves af observation og eventuelt detektion,
der igen leder til nye spørgsmål.
Osv.

Freden bliver kun til i næstekærlighedens jordbund

Det eneste krig efterlader er minder om det fortabte,
og hvordan soldater gik i døden sammen
– ligegyldig hvilken side de var på.

Sejrens hædr, belyser de besejredes brister.
Den fortæller verden om de andres fejl,
men glemmer sine egne misgerninger.

Alessandro Pepe, My Honor Was Loyalty

Küsst die faschisten wo ihr sie trefft / Hvornår er fascisme farlig? …. Hver gang

Rosen auf den Weg gestreut

Ihr müßt sie lieb und nett behandeln,
erschreckt sie nicht – sie sind so zart!
Ihr müßt sie Palmen sie umwandeln,
getreulich ihrer Eigenart!
Pfeift eierm Hunde, wenn er sie ankläfft:
küßt die Faschisten, wo ihr sie trefft!

Wenn sie in ihren Sälen hetzen,
sagt, »Ja und Amen – aber gern!
Hier habt ihr mich – schlagt mich in Fetzen!«
Und prügeln sie, so lobt den Herrn.
Denn Prügeln ist doch ihr Geschäft!
Küßt die Faschisten, wo ihr sie trefft!

Und schießen sie: du lieber Himmel,
schätzt ihr das Leben so hoch ein?
Das ist ein Pazifisten-Fimmel!
Wer möchte nicht gern Opfer sein?
Und spürt ihr auch in euerm Bauch
den Hitlerdolch, tief, bis zum Heft:
Küßt die Faschisten, wo ihr sie trefft!

Kurt Tuscholsky

Her om Kurt Tucholsky i Den store danske.dk

 

As Strong as Samson

Psychiatrists and Lawyers destroying  mankind
Drivin’ ’em crazy…and stealing ’em blind
Bankers and Brokers ruling the world
Storing the silver and hoarding the gold
Ain’t no use in preachers preaching
When they don’t know what they’re teaching
The weakest man be strong as Samson
When you’re being held to ransom
Famine and hardship in true living colour
Constant reminders…the plight of our brother
Daily starvation our diet of news
Fed to the teeth with a barrage of views
Ain’t no use in preachers preaching
When they don’t know what they’re teaching
The weakest man be strong as Samson
When you’re being held to ransom
Black men and white men, and Arabs and Jews
Causing congestion and filling the queues
Fighting for freedom the truth and the word
Fighting the war for the end of the world
Ain’t no use in preachers preaching
When they don’t know what they’re teaching
Weakest man be strong as Samson
When you’re being held to ransom

Procol Harum
Exotic Birds and Fruit (1974)

In Held Twas In I “Glimpses of Nirvana”

In the darkness of the night, only occasionally relieved by glimpses of nirvana as seen through other people’s windows, wallowing in a morass of self-despair made only more painful by the knowledge that all I am is of my own making. When everything around me, even the kitchen ceiling, has collapsed and crumbled without warning. And I am left, standing in the eye of a well looking up and wondering why and wherefore.
At a time like this, which exists maybe only for me, but is nonetheless real, if I could communicate, and in the telling and the bearing of my soul anything is gained, even though the words which I use are pretentious and make you cringe with embarrassment, let me remind you of the pilgrim who asked for an audience with the Dalai Lama.
He was told he must first spend five years (in) contemplation. After the five years, he was ushered into the Dalai Lama’s presence, who said, “Well, my son, what do you wish to know?”
So the pilgrim said, “I wish to know the meaning of life, father.”
And so the Dalai Lama smiled and said, “Well my son, life is like a beanstalk, isn’t it?”

Held close by that which some despise
Which some call fate, and others lies
And somewhat small for one so tall
A doubting Thomas? Who would be?
It’s written plain for all to see
For one who I am with no more
It’s hard at times, it’s awful wrong

They say that Jesus healed the sick and helped the poor
And those unsure believed his eyes – a strange disguise
Still write it down, it might be read
Nothing’s better left unsaid
Only sometimes, still no doubt
It’s hard to say, it all works out

“‘Twas Tea-Time at the Circus”

‘Twas tea-time at the circus
King Jimmy, he was there
Through hoops he skipped, highwires he tripped
And all the while the glare
Of the aching, baking spotlight
Beat down upon his cloak
And though the crowd clapped furiously
They could not see the joke

‘Twas tea-time at the circus
Though some might not agree
As jugglers danced and horses pranced
And clowns clowned endlessly
From trunk to tail, the elephants
Quite silent, never spoke
And though the crowd clapped desperately
They could not see the joke

“The Autumn of My Madness”

In the autumn of my madness
When my hair is turning grey
For the milk has finally curdled
And I’ve nothing left to say
When all my thoughts are spoken
(Save my last departing verse)
Bring all my friends unto me
And I’ll strangle them with words

In the autumn of my madness
Which in coming won’t be long
For the nights are now much darker
And the daylight’s not so strong
And the things which I believed in
Are no longer quite enough
For the knowing is much harder
And the going’s getting rough

“Look to Your Soul”

I know if I’d been wiser
This would never have occurred
But I wallowed in my blindness
So it’s plain that I deserve
For the sin of self-indulgence
When the truth was read quite clear
I must spend my life amongst the dead
Who spend their lives in fear
Of a death that they’re not sure of
Of a life they can’t control
It’s all so simple really,
If you just look to your soul

Some say that I’m a wise man
Some think that I’m a fool
It doesn’t matter either way
I’ll be a wise man soon
For the lesson lies in learning
And by teaching, I’ll be taught
For there’s nothing hidden anywhere
It’s all there to be sought
And so if you know anything
Look closely at the time
For others who remain untrue
And won’t commit that crime, yeah…

It’s all so simple, really,
If you’ll just look to your soul

“Grande Finale”

THE END!

Procol Harum
Shine On Brightly, (1968)
In Held Twas In I
“Glimpses of Nirvana”

Management

Ved en kapsejlads stillede vi op med en båd med fire roere. Vi vandt ikke. Næste gang erstattede vi en roer med en styrmand, så vi andre kunne holde takten. Det hjalp ikke. Næste gang erstattede vi endnu en roer med en konsulent, der kunne analysere problemet. Det hjalp heller ikke. Næste løb blev endnu en roer erstattet af en leder, som kunne “holde øje” med alle sammen. Tilbage var nu kun én roer. Tror I, vi vandt?

Postet på Facebook af Solveig

Formål

“Tror der er en plan for os alle sammen. Se naturen. En fugl flyver et sted hen, samler et frø op, skider et frø ud, og en plante vokser op. Fuglen har en opgave, frøet har en opgave. Du har selv en opgave eller et formål…”

Et ret ligefremt citat fremført i en film, af den dame, og som hun sagde mens hun slagtede et lam, hun havde kær, for at hun kunne redde en soldats liv.

En film om den amerikanske borgerkrig…

Viden

Viden kræver at blive opfattet og behandlet som et universelt fællesgode frit tilgængeligt for alle. Man mister den ikke, når man videregiver den. Den kan reproduceres i uendelige mængder stort set omkostningsfrit. Den hverken slides eller forgår, når man »forbruger« den. Tværtimod: Jo mere den deles og »forbruges«, desto mere vokser dens værdi, desto mere viden skabes der.

Ønskemål

Gå roligt midt i larm og jag og husk, hvilken fred der kan ligge i tavshed.
Vær på god fod med alle mennesker,
så langt det er muligt uden underkastelse.
Udtal din overbevisning klart og stilfærdigt; og hør på andre,
selv de triste og uvidende; også de har en historie.
Undgå de højrøstede og aggressive, de er til ærgelse for sindet.
Sammenligner du dig selv med andre, kan du blive forfængelig og bitter,
for der vil altid være større og mindre mennesker end dig selv.
Glæd dig ved dine præstationer såvel som diner planer.
Fasthold interessen for dit arbejde, hvor beskedent det end er;
det er en varig værdi i lykkens skiftende spil.
Vær forsigtig når du handler; for verden er fuld af svig.
Men lad det ikke blinde dig for alle den fortrin; mange stræber efter høje idealer; og heltemod finder man overalt.
Vær dig selv. Lad være med at hykle hengivenhed,
men være heller ikke kynisk med kærligheden
– for trods tørke og skuffelser overvinter den som græsset.
Tag venligt mod de erfaringer, årerne giver dig,
og slip yndefuldt din ungdom.
Saml åndelig styrke til at stå imod med, hvis uheld rammer dig.
Men plag ikke dig selv med fantasier.
Megen angst har sin rod i træthed og ensomhed.
Udover en sund selvdisciplin bør du være her.
Og uanset om du kan fatte det eller ej, så udvikler Universet sig utvivlsomt, som det skal.
Derfor, lev i fred med Gud, hvordan du end forestiller ham
– og hvad der end er dit arbejde og dine mål,
hold fred med din sjæl i livets virvar.
Stadig smuk. Vær varsom. Find din glæde.

Max Ehrmann, Amerikansk digter.

3D= Det da dødt

Væn dig til den overbevisning, at døden ikke angår os.
Thi alt godt og ondt beror på sansning, og døden er sansningens ophør.
Rigtig forståelse af, at døden ikke angår os, bibringer derfor livet nydelse trods dets korthed;
tiden udstrækkes ikke uendeligt, men vi befries for længsel efter udødelighed.
Der er intet afskrækkende i livet for den, der ret forstå.
Derfor er det meningsløst, hvis man forsvarer dødsfrygten med at sige, at ganske vist volder døden ingen smerte, når den kommer, men at tanken på dens komme er smertelig. For det der ikke volder smerte, når det kommer, volder kun smerte, når man tænker på det. Døden, den frygtligste ulykke angår således ikke os; thi når vi er, er døden ikke, og når døden kommer, vil vi ikke være. Alstå angår den hverken levende eller døde: for de levende er den ikke, de døde er selv ikke mere.

Epikur